Velkommen til Historisk Samfund for Roskilde Amt
Interesserer du dig for, hvad der er sket i dit lokale område eller hele det gamle Roskilde Amt? Eller er du bare generelt interesseret i historie?
Så er det naturlige mødested Historisk Samfund for Roskilde Amt, som siden stiftelsen i 1910 for det første har arbejdet for at udbrede kendskabet til og forståelsen for historiske og kulturelle emner i det gamle Roskilde Amt og for det andet altid har tilbudt indblik i og forståelse for Danmarks og Verdens historie generelt.
Som medlem af Historisk Samfund for Roskilde Amt får du gratis adgang til en række spændende foredrag med historisk indhold. Du får mulighed for at deltage i historiske besøg og ekskursioner til reduceret pris. Derudover modtager du hvert år vores årbog, som er udkommet siden 1910.
Nyt fra foreningen
Foredrag om Egtvedpigens verden
Foredrag mandag 24. november
Karin Margarita Frei holder foredrag om
Egtvedpigens verden - Nye indsigter i bronzealderens mobilitet
Det tværfaglige felt mellem arkæologi og naturvidenskab, kaldet arkæometri, oplever i disse år en markant international vækst — i en sådan grad, at det ofte betegnes som den "tredje videnskabelige revolution inden for arkæologi".
En af de mest banebrydende metoder i denne udvikling er strontiumisotop-analyser, som bruges til at undersøge mobilitet på individniveau blandt forhistoriske mennesker. Metoden er kendt fra de analyser, vi udførte på nogle af Danmarks mest ikoniske bronzealderkvinder, Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden. Men faktisk er flere hundrede individer blevet analyseret i Danmark alene med netop denne metode — og en betydelig del af dem dateres også til bronzealderen.
Så hvad viser de øvrige analyser? Hvad med mændene? Og hvad betyder resultaterne af alle disse nye undersøgelser for vores forståelse af bronzealderen?
Med afsæt i det forskningsprojekt, jeg leder — “Tales of Bronze Age People” — vil jeg præsentere projektets resultater og give et indblik i, hvordan vi arbejder med at kortlægge mobilitet i bronzealderen. Foredraget vil samtidig sætte vores resultater i perspektiv i forhold til de nyeste mobilitetsstudier fra resten af Europa.
Karin Margarita Frei er professor i arkæometri og knyttet til Nationalmuseet.
Nyt fra foreningen
Arkæologer søger ny viden
om kongesædet i Lejre
De færreste er efterhånden i tvivl om, at Lejre gennem århundreder var et af Danmarks tidligste kongesæder og en helt afgørende brik i dannelsen af det danske rige. Men mange spørgsmål er stadig ubesvarede. En stor donation fra KrogagerFonden gør det nu muligt at realisere projektet ”Kongesædet Lejre – uden for palisaden”, hvor arkæologer fra ROMU flytter opmærksomheden lidt væk fra kongehallerne for at hente ny viden om Lejres fortid.
På baggrund af det sidste halve århundredes omfattende arkæologiske udgravningskampagner i og omkring kongesædet i Lejre har arkæologerne i dag et ret klart billede af selve anlægsstrukturen inden for kongesædets palisade. Nu åbner der sig en ny mulighed for at undersøge det omkringliggende landskab med både et naturvidenskabeligt og arkæologisk fokus på de systemer og funktioner, der formentlig udgjorde fundamentet for, at Lejre kunne fungere som kongesæde gennem flere generationer.
Det oplyser Julie Nielsen, arkæologisk chef i ROMU.
Hun nævner som eksempel eftersøgningen af de områder med specialiseret produktion, som arkæologerne på baggrund af talrige detektorfund ved har befundet sig omkring selve kongesædet, og som kan pege os i retning af, at stedet har fungeret som et centralt handelsknudepunkt. Det ville være medvirkende til at understøtte forklaringen på, hvordan Lejre økonomisk og logistisk har kunnet opretholde sin status som et magtcenter i flere århundreder gennem den yngre jernalder. Det kræver et skarpt fokus for at kunne forstå og analysere sig frem til disse bagvedliggende socioøkonomiske dynamikker.
KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.
En række spektakulære detektorfund, som her den lille sølvfigur Odin fra Lejre, er piblet frem fra jorden i området omkring kongesædets residenser. Nu vil arkæologerne gerne vide, hvad der egentlig er foregået i periferien af magten. Det kan et nyt projekt forhåbentligt kaste lys over.
Nyt fra foreningen - for medlemmer
Nyt om udflugterne i 2026
Forårsturen er en tur rundt om Roskilde Fjord lørdag d. 30. maj
Det giver næsten sig selv. Vi starter på Vindeboder på Roskilde Havn og kører om formiddagen nordpå langs Roskilde Fjord. Dog kommer vi tæt på Kattegat, da vi har bestilt frokost på Liseleje Badehotel.
Om eftermiddagen kører vi først til Hundested og videre derfra tilbage via Frederiksværk og over en af de to broer til østsiden af fjorden med bl.a. besøg i Jægerspris og længere sydpå.
I næste medlemsorientering, der udsendes ved årsskiftet, følger en mere detaljeret beskrivelse af turen med tilmeldingsfrist og deltagerpris. Men man kan allerede nu tilmelde sig turen enten pr. telefon: 2729 1195 eller via e-mail: benthansen60@hotmail.com
Efterårsturen går til Vendsyssel fredag d. 25. - søndag d. 27. september
Det er første gang vi besøger denne landsdel. - Vendsyssel udgør den nordlige del af Den Nørrejyske Ø mellem Limfjorden, Skagerrak og Kattegat; 3000 km2. En linje fra Tranum Klitplantage mod sydøst gennem Ulvedyb adskiller landsdelen fra Hanherred og Thy. Vestkysten består af sandstrand med en klint bagved, undtagen hvor istidsaflejringerne punktvis når frem til havstokken som fx i Lønstrup Klint og ved Hirtshals. Skagens Odde med den store vandreklit Råbjerg Mile er et klitlandskab i særklasse.
Det sydlige Vendsyssel består af udstrakte sletter, som omkranser flere isolerede bakkepartier med istidsaflejringer. Siden jernalderen er der på sletterne udviklet moser, hvoraf den største er højmosen Store Vildmose. De centrale dele af Vendsyssel består af højtliggende morænebakker med den markante randmoræne Jyske Ås.
Mange gamle gårdbebyggelser findes spredt ved overgangen mellem terrænelementerne, og enkeltgårde har været langt hyppigere i Vendsyssel end i det øvrige Danmark.
Vendsyssels ældste arkæologiske fund dateres til ældre stenalder, og kirkernes fordeling viser, at stort set hele landsdelen var beboet i middelalderen. Hede- og moseområder har været vanskelige at opdyrke, og store landområder var ødelagt af sandflugt indtil en sandflugtsbekæmpelse blev iværksat i 1800-tallet. På trods af de vanskelige vilkår har Vendsyssel i perioder haft overskudsproduktion og eksporteret fisk og landbrugsvarer. En stor del af disse varer blev solgt ved kvægtransport ned gennem Jylland og ved skudehandel, indtil industrialismen slog igennem, de første havneanlæg blev opført og jernbanen Frederikshavn-Nørresundby blev anlagt i 1871.
Vendsyssel byder på et overflødighedshorn af muligheder for interessante besøgssteder mv.
I medlemsorienteringen, der udsendes i juni måned næste år, følger en mere detaljeret beskrivelse af turen med tilmeldingsfrist og deltagerpris. Men man kan allerede nu tilmelde sig turen enten pr. telefon: 2729 1195 eller via e-mail: benthansen60@hotmail.com
Nyt fra foreningen
Stor interesse for de mange tilbud i Historisk Samfund
Historisk Samfund for Roskilde Amt holdt generalforsamling i Rådhuset mandag 24. marts 2025. Her gav formanden, Gorm Bruun Hansen, udtryk for stor glæde over det store fremmøde, der er til foredragene i rådhuset. I sin beretning sagde formanden bl.a.:
Bestyrelsens hensigt er, at foredragene gerne må være globale, nationale eller regionale og om muligt med lokalt perspektiv, medens årbogens artikler skal behandle begivenheder eller linjer fra Roskilde Amt meget gerne med perspektiver til regional- national eller global politik.
Historisk Samfund for Roskilde Amt er medejer af de kendte og meget vigtige gravmæler i Lejre, skibssætningen og Grydehøj. De blev erhvervet i forening med Lejre Fredningsforening i 1924 og 1956 for at forhindre ødelæggelser af dem. For første gang i mange, mange år har vi som bestyrelse haft disse på dagsordenen. Vi har måttet forholde os til forpagtning, til uheldig parkering tæt på højene og har givet Roskilde Museum tilladelse til videre arkæologiske undersøgelser i og på højene – Selvfølgelig!
Årbogen blev igen udgivet i forbindelse med foredraget i november måned. Vi havde atter succes med at være til stede dagen efter på Roskilde Bibliotek for at kunne aflevere årbogen til interesserede. Det gav også anledning til interessante samtaler med interesserede og med forfatterne.
Jeg skal igen takke Roskilde Kommune for, at vi kan låne denne meget fine foredragssal og tak til betjentstuen for at hjælpe os. Der skal også lyde en varm tak til Roskilde Byråd, specielt Kultur- og idrætsudvalget fordi kommunen hidtil har bevilget et uændret tilskud. Det varmer meget med denne anerkendelse. Byrådet har vedtaget en ændret procedure for tildeling af tilskud, så nu er vi inde i en helt ny ansøgningsprocedure. Og vi ved ikke, hvad den ender ud med eller om, hvor stort et eventuelt tilskud vil blive.
Jeg vil også rette en tak til de lokale medier Dagbladet Roskilde og Roskilde Avis, fordi de næsten altid meget velvilligt viderebringer nyheder om foredrag og udgivelser.
Vi vil snart genoptage digitaliseringen af vores årbøger, så også de sidste årgange om nogle år vil blive tilgængelige på tidsskrift.dk. Som sædvanligt vil den nyeste udgave blive tilgængelig digitalt et år efter udgivelse.
Vi har i 2024 igen haft en medlemsfremgang, vi har altid ventelister til vore busture, og vi har næsten altid helt udsolgt til vore foredrag. Så vi er som bestyrelse tilfredse! Foreningen har i 2024 fået et mindre underskud i regnskabet. Og så vil jeg gerne gentage mig selv fra sidste års generalforsamling: Det er en glad og tilfreds formand – og bestyrelse – som aflægger beretning. Men alt kan selvfølgelig blive bedre. Det kunne jo være, at der var medlemmer, som har gode ideer, så hører vi meget gerne herom. Det er en opfordring, sagde Gorm Bruun Hansen i beretningen.
Kasserer Bent Hansen aflagde regnskabet for 2024, der viste indtægter på 341.446,19 kr. og udgifter for 342.967,14 kr. Årets resultat blev et underskud på 1.520,95 kr. Det blev vedtaget, at kontingentet forbliver uændret på 200 kr. for familiekontingent og 250 kr. for institutioner m.fl.
Hans Michelsen, Henrik Denman, Kristina Krogh-Thomassen og Bente Kjærgård blev genvalgt for en to-årig periode. Lars Langhoff blev genvalgt til revisor. Finn Christensen blev genvalgt til revisorsuppleant.
Efterårsudflugten i 2024 gik til Østjylland, hvor deltagerne bl.a. besøgte Genforeningstårnet på Ejer Bavnehøj.
Nyt fra foreningen
Historisk Årbog 2025 er udkommet
Historisk Årbog for Roskilde Amt 2025 er udgivet og vil i den kommende tid blive udleveret eller leveret til medlemmerne.
Vi bringer i år fire artikler, der beskriver meget forskellige tidsperioder og temaer og i forskellig form, men alle med skarpe vinkler og konklusioner.
I sin essay-prægede artikel fortæller Jakob Zeuner om de mange kulturpersonligheder, som kom og gik i Roskilde i de sidste årtier af det 19. århundrede og i starten af det nye århundrede. L.A. Ring og Gustav Wied boede i en stor del af perioden fast i byen, medens andre som Holger Drachmann og Agnes Henningsen ofte besøgte byen og i korte perioder tog ophold her. Jakob Zeuner følger deres færden og tilknytning til forskellige lokaliteter i Roskilde. Han påviser deres tilknytning til den såkaldte Bangsbokreds, opkaldt efter herregården Bangsbo ved Frederikshavn, som i en lang periode var ejet af den flamboyante politiker Johan Knudsen, som samlede mange af tidens kulturpersonligheder. Vi følger til sidst hans triste skæbne.
Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen fortsætter sine grundige undersøgelser af dominikanernes historie i Roskilde, som han også har skrevet om i årbøgerne fra 2006 og 2017. Denne tiggermunkeorden, også kaldet sortebrødrene, havde stiftet klostret i Roskilde i 1234. der hvor Roskilde Kloster ligger i dag. Dominikanerklostre var generelt altid lærdomssæder. I 1525 kort før reformationen i Danmark i 1536 besluttede ordenens ledelse i Rom at oprette en slags overbygning på den almindelige klosterundervisning, et ”studium generale”, i Roskilde til at dække hele Norden, efter at et tilsvarende i Vesterås var blevet lukket. Denne højere læreanstalt, den første i Roskilde før RUC, blev lukket ved reformationen, men da Roskilde var en af de sidste bastioner for katolicismen i Danmark, kan klostret have fungeret som arnestedet for katolicismens sidste åndelige krampetrækninger i landet.
Skovbokvarteret i Roskilde mellem Ringstedgade og jernbanen er et lidt afsondret, men også karakteristisk kvarter, et forstadskvarter opstået omkring 1. Verdenskrig. De 3 forfattere, Carsten Bagge Jensen, Klaus Schulz og Erik Zinglersen, som alle bor i kvarteret, har igennem mange år studeret områdets tilblivelse og udvikling. I denne artikel følger vi tilblivelsen i årene lige før 1. Verdenskrig og de første år efter med fokus på initiativtagerne, husene og indbyggerne. Konklusionen bliver, at kvarteret allerede fra starten var præget af mangfoldighed og forskelligartethed i udseende og i beboernes baggrund og arbejde.
Gorm Bruun Hansen dykker ned i tilblivelsen af det første pengeinstitut i Roskilde, Roskilde Sparekasse, som blev skabt i 1833 takket være seks private borgeres og embedsmænds ihærdige anstrengelser. Det viser sig dog, at en avisudgiver et par år i forvejen havde foreslået en sparekasse, uden at det blev til noget dengang. Sparekassen opstod i slipstrømmen på en del andre sparekasser, men blev en af de første, som også formidlede udlån. Sparekassen levede sit helt eget liv på tilliden til stifterne og direktørerne uden offentligt regelsæt eller tilsyn. Det var så ved at gå galt i 1863, men sparekassen red stormen af og fortsatte mange år endnu, dog som alle andre finansielle institutioner med stigende offentlige krav og tilsyn.
Nyt fra historien
Stort nordisk samarbejde om vikingerne i Lejre og Uppsala
28. marts 2025 Af Henrik Denman
Et årelangt tværnordisk forskningsprojekt kulminerer nu i den storslåede bog "Viking Dynasties: The Royal Families of Lejre and Uppsala Between Archaeology and Text", som er til salg på ROMUs webshop og i museumsbutikken på Lejre Museum.
Det imponerende værk er resultatet af et samarbejde mellem danske og svenske historikere, sagaforskere og arkæologer fra Nationalmuseet, Uppsala Universitet og ROMU. De undersøger sammen de mytiske og faktiske kongesæder i Lejre og Uppsala i yngre jernalder og vikingetid. Begge steder er berømte for deres storslåede halkomplekser, imponerende fund og sagnkongeslægter: Ynglingerne i Uppsala og Skjoldungerne i Lejre.
I det store tværnordiske projekt Viking Dynasties har danske og svenske arkæologer forenet kræfterne for at blive klogere på fortidens magtelite. En række fællestræk mellem kongesæder fra yngre jernalder og vikingetid i henholdsvis Lejre og Uppsala peger på en udveksling af viden og dermed et netværk, der har været vigtigt for at kunne opretholde magten over flere hundrede år. Det mytiske, sagnomspundne Lejre har i godt fire årtier været arkæologernes forjættede land. Siden fundet af den første store kongehal i 1980’erne har Lejre løbende været omdrejningspunkt for en søgen efter brikker til det komplekse puslespil, hvis sande motiv findes mere end 1000 år tilbage i tiden. Er det hér, Danmark blev født? Og hvad lå til grund for Lejre-kongernes uomtvistelige magt?
Monumentale halbygninger
I Uppsala findes gravhøje, der er mindst lige så imponerende som dem i Lejre. Begge steder findes monumentale halbygninger, som afløser hinanden over en lang periode. Desuden har svenskerne – ligesom Lejre har Skjoldungerne – en mytisk kongeslægt kaldet Ynglingerne, der igen skaber en klar parallel. Derfor var det oplagt at sætte de to dynastier op mod hinanden i et fælles forskningsprojekt. Nutidens samarbejde med svenskerne har været frugtbart for alle parter.
- Alene inden for de seneste år er der sket en eksplosiv teknologisk udvikling inden for arkæologien. Det er meget populært nu forud for selve de arkæologiske udgravninger at foretage nondestruktive undersøgelser med fx georadarteknologi, så vi bevarer mest og bedst muligt. Inden for især dette felt er svenskerne gode til at specialisere sig, siger Julie Nielsen, der er arkæologisk chef i museumsorganisationen ROMU. Hun har siden 2005 været en del af undersøgelserne af Lejres fortid.
På samme måde har svenskerne også kunnet draget fordel af de dygtige danske specialister.
- I Danmark er vi også i høj grad specialister inden for udviklingen af nye arkæologiske udgravningsmetoder og forskningsperspektiver. Kombineres disse egenskaber står vi med de bedst mulige forudsætninger for at udgrave, fortolke og udføre den videre forskning. Vi har ens, men også forskellige metodiske tilgange, og det har været lærerigt at få indblik i – og har været medvirkende til det bedst mulige afkast af forskningsprojektet, siger Julie Nielsen.
Billedet er et dronefoto af palisaden i Lejre under udgravning. Foto: Ole Malling / ROMU.
Nyt fra foreningen
Læs foreningens årbøger på nettet
Historisk Årbog for Roskilde Amt 2023 kan nu ikke blot læses som en trykt bog, men kan også læses på nettet. Man finder årbogen for 2023 på www.tidsskrift.dk.
I Historisk Årbog for Roskilde Amt 2023 har titlen Kildernes By - Roskilde. Kilder og kildekraft og er skrevet af Gorm Bruun Hansen og Henrik Denman.
I Roskilde springer flere kilder end i nogen anden by nord for Alperne. Kilderne har været afgørende for byen. Både for byens navn, grundlæggelse, udvikling og for indbyggernes trivsel. Vand er livsnødvendigt, og kilderne har leveret rigelige mængder – til drikkevand, madlavning, tøjvask, mølledrift, ja endog som helligt vand til syge indbyggere og en syg konge i København. Omkring kilderne har der været liv og fællesskaber, og lyden af kildernes rislen har været en vigtig del af byens lydbillede på linje med kirkernes klokkeringen.
Denne bog fortæller kildernes historie, geologiske baggrund og udseende igennem historien. Den viser også kildernes store betydning for byen, især som drivkraft i de mange møller lige fra tidlig middelalder til begyndelsen af det 20. århundrede - fra korn til industri.
Gennem billeder og ord tegner den også et billede af kilderne og mølleresterne i dag. Som noget helt nyt viser bogen desuden med mange eksempler danske forfatteres og danske maleres brug af Roskildes kilder og vandmøller som motiv.
Bogen er gennemillustreret. Dyk ned i denne historie med Kildernes by Roskilde, Kilder og kildekraft, der er den første milepæl i projektet Kildernes by - Roskilde, som sætter fokus på at gennemføre en omfattende revitalisering af denne enestående kulturarv. Bag projektet Kildernes by – Roskilde og udgivelsen af denne bog står Roskilde Rotary Klub og Nationalpark Skjoldungernes Land.
Årbøger udgives digitalt
Historisk Samfund for Roskilde Amt er i fuld gang med at udgive sine årbøger på Tidsskrift.dk.
Foreningen har siden 1910 udgivet årbøger, som kan lånes på bibliotekerne. Det er nemt at finde frem til artikler med et bestemt indhold, som man ønsker at låne fra biblioteket. På www.tidsskrift.dk finder man registre, der gør søgningen nem. Registrene dækker over årbøgerne udgivet i de første 100 år 1910-2010, og de dækker følgende:
Indhold kronologisk 1910-2010
Personregister
Emne og stednavne
Forfatterregister
Nyt fra historien
Ny viden om kongelige
begravelser gennem 1000 år
21. november 2025 Af Henrik Denman
Danmark er et af verdens ældste monarkier, og som noget ganske særligt strækker vores kongelige begravelsestradition sig langt tilbage i tid. I en ny bog tager museumsinspektør og ph.d. Laura Maria Schütze læseren med gennem 1000 års kongelige begravelser – fra Harald Blåtand, der døde omkring år 987, til Frederik 9., som blev begravet i Roskilde Domkirke i 1972.
Kongelige begravelser udkommer på Gads Forlag den 19. november 2025. Den er skrevet af museumsinspektør ved den statsanerkendte museumsorganisation ROMU i Roskilde og ekstern forsker ved Københavns Universitet, Laura Maria Schütze. Hun er ph.d. i religionssociologi og har beskæftiget sig med religion, politik og kulturarv i over 20 år.
Bogen bliver en del af forskningsfundamentet under det kommende Roskilde Domkirke Verdensarvscenter. Her skal historien om Danmarks kongelige gravkirke, hvor 40 konger og dronninger ligger begravet, formidles.
Begravelsen er det mest pragtfulde og betydningsladede af de kongelige ritualer. På den ene side skal begravelsen tage afsked og sende den afdøde godt på vej til det hinsides. På den anden side skal den skabe en ny regent.
Det er første gang, at samtlige kongelige begravelsestraditioner fra vikingetiden til i dag samles og undersøges. Samtidig er det også nyt i forskningsøjemed at vende blikket mod folket og se på helt almindelige danskeres rolle i begravelsen. For selv om ritualet er pompøst med rigsregalier, sølvløver og storslåede processioner, er begravelsen i mindst lige så høj grad en stadfæstelse af en kontrakt mellem folket og kongemagten.
”Folkets store deltagelse bekræfter kongemagtens legitimitet. Det er en udveksling af gaver: Kongemagten er en gave til folket, som gengælder med deres sorg og tilstedeværelse,” forklarer Laura Maria Schütze og fortsætter:
”Det er en dynamik, som genbekræfter den politiske orden og sammenhængen mellem konge og folk, og som jeg kan spore fra Saxos beskrivelse af Harald Blåtands begravelse og helt frem til vores egen tid. Så det her religionspolitiske overgangsritual har uvurderlig betydning for både kongemagten og for samfundets sammenhængskraft.”
Under Nyheder 2025 kan du læse mere om historiske seværdigheder, nye arkæologiske fund og udgravninger, restaureringer, udstillinger og nye bøger
Følg med i foreningens tidligere historiske udflugter
Historisk Samfund for Roskilde Amt arrangerer hvert år en endags tur om foråret og en ekskursion på to dage om efteråret.
Turene er traditionelt velbesøgte, og vi besøger egne af interesse og historiske lokaliteter i Danmark, Slesvig-Holsten og Sydsverige.
Under søgeknappen Arrangementer øverst kan du finde frem til referater og fotos fra tidligere udflugter. Her kan du læse om efterårsturen i 2019 til Viborg og efterårsturen i 2018, der gik til Sydslesvig. Følg gerne med på siden, for der vil hele tiden blive bragt nye referater fra turene.
Billedet til højre viser besøget på Hald Hovedgaard ved Viborg i september 2019. Foto: Henrik Denman
Mandag 18. september 2023 kl. 19.30
Mandag 23. oktober 2023 kl. 19.30
Mandag 20. november 2023 kl. 19.30
Køb Historisk Samfunds bog om Roskilde Kloster
Lokalhistorikeren Jakob Zeuner har skrevet en ny, stor bog Roskilde Kloster. Gods og kloster – jomfruer og bønder.
Klosteret hed indtil for nogle år siden Roskilde adelige Jomfrukloster og er indstiftet 1699. Forfatteren fortæller om livet bag murene gennem morsomme og rørende beretninger. Han skildrer forandringer i klosterets smukke og historiske bygninger midt i Roskilde. Han tegner desuden et billede af klosteret som jordejer og fortæller om forholdet mellem kloster og by.
Som indledning bringes en kort beretning om Dominikanerklosteret fra 1231 og om den mindre herregård Sortebrødregård efter reformationen frem til 1699.
Det er mere end 100 år siden, der udkom et større værk om klostret. Bogen, som er rigt illustreret, udkommer som årbog 2021 fra Historisk Samfund for Roskilde Amt.
Årbogen er indeholdt i medlemskontingentet.
Du kan også købe tidligere årbøger. Gå op under Årbøger og se indholdet af de tidligere årbøger, som vi har på lager.
Bøgerne kan bestilles hos kasserer Bent Hansen på benthansen60@hotmail.com
Kontakt Historisk Samfund for Roskilde Amt
Har du spørgsmål, eller er du interesseret i at høre mere om et specifikt område? Kontakt os via formularen her, så vender vi tilbage til dig.
Følg os på
